top of page
Mallun lumme kopi.jpeg

Foredrag om overgangsalder

Glæd dig til inspiration og viden om det store hormonelle cirkus, som alle kvinder midt i livet skal igennem.​​​​ Selvom vi efterhånden, heldigvis, kan læse meget om overgangsalder i forskellige medier, er det noget andet at være fysisk samlet om emnet, have mulighed for at stille spørgsmå og lære sammen.

IMG_2773.jpeg
Din overgangsalder

 

Hjælp! Hvad sker der i mig?

De fleste kvinder oplever store ændringer med fysik og psyke i årene på begge sider af de 50.

Mange har en følelse af ikke at være sig selv.

 

Overgangsalderen varer i flere år og er en omfattende ændring i hormonbalancen; næsten alle funktioner i kroppen bliver påvirket af hormonændringerne. Samtidig er overgangsalderen også en vigtig psykologisk fase, hvor man har mulighed for at finde en ny slags mening med sit liv.

 

Hvordan er din overgangsalder?

Hvilke symptomer oplever du? Hvad gør det ved din identitet og dit liv?

Hvilken slags hjælp og støtte har du brug for?

Den manglende viden om overgangsalderen kan give unødvendige gener og udfordringer - for dig selv og for dine nærmeste. Det er svært at bede om hjælp  fra omgivelserne, hvis man ikke forstår, hvad der sker i én. 

Det psykiske potentiale i menopausen er stort. Har du hørt nogen tale om det, eller er der i din omgangskreds kun fokus på det besværlige? Kunne du tænke dig at få et mere nuanceret billede af denne fase i livet?

Du får viden om

  • Hormonernes / manglende hormoners betydning for krop, sind og kognition

  • De fysiske faser i overgangsalderen (perimenopause, menopause og post-menopause)

  • De psykologiske faser i overgangsalderen

  • Vigtige veje til mere balance midt i livet: Hvordan kost, motion, hormontilskud, pauser og de psykiske aspekter påvirker os i overgangsalderen. Hvad kan du selv gøre? Hvad kan du søge hjælp til?

Under og efter foredraget er der plads til spørgsmål.

Praktisk info

Varighed: 1,5  timer
eller 2 timer, hvis I ønsker yoga/afspænding til sidst


OBS! Dette foredrag passer også  til private kvinde-komsammen.  Spørg efter prisen.
 

Om Tiia Kotkas

Hvorfor holder jeg dette foredrag?

Indtil ca. 50-årsalderen klarede jeg mig fint i mine mange roller i livet: mor, kone, veninde, selvstændig yogalærer, skabende skuespiller, finne i Danmark... Men så skete der mange svære ting på én gang, som væltede læsset og gjorde mig stresset.

Én af de ting, som skubbede mig i retning af udbrændthed var overgangsalderen, som ankom listende, og gjorde mig mere sårbar end før. Men på dét tidspunkt vidste jeg ikke nok om overgangsalderen, så jeg forstod ikke, hvor meget den påvirkede mig. Det tog mig lang tid at forstå, hvad der skete i mig - og derefter; hvordan jeg kunne hjælpe mig selv.

Jeg har siden taget en efteruddannelse i overgangsalder og nu er det mig en stor glæde at dele ud af min viden og erfaringer, og hjælpe kvinder med at forstå og hjælpe sig selv. Jeg kan varmt anbefale foredraget til kvinder i alle forskellige faser af overgangsalderen - også inden og efter de store ændringer. 

 

Når jeg holder foredraget, er vi kvinder samlet i mange af overgangsalderens faser. Det er en gave at høre om overgangsalderen fra flere vinkler - fordi selvom alle går igennem denne metamorfose, opleves det forskelligt fra kvinde til kvinde. Når vi er samlet om dette fælles emne, beriges alle deltagernes liv.

OM MIG:

Til daglig underviser jeg i mit yogastudie i Valby. Via arbejdet som yogalærer er jeg  i kontakt med mange slags mennesker, formidler viden om krop og sind og  hjælper yogaeleverne med at opleve ro - uanset deres livssituation. I studiet  tilbyder jeg også kurser om overgangsalder.

Læs mere om min baggrund her.

Tia holder foredrag

Har du et spørgsmål eller en forespørgsel om foredrag eller andet, kan du skrive til mig herunder.

Jeg svarer normalt indenfor to arbejdsdage.

bottom of page